Søndag d. 19. januar 2020, kl. 14:00

Jyllinge Menighedsråd byder velkommen til koncert med bysbarnet Isabel Schwartzbach. 

Isabel debuterede i 2014 i rollen som Cosette i ”Les Misérables” og siden er hun blevet et kendt ansigt på den danske musicalscene, bl.a. med roller som Maria i ”West Side Story” på Aarhus og Aalborg Teater, Christine i  ”The Phantom of the Opera” på Det Ny Teater og Maria i “The Sound of Music” på Amfiteater Hedeland og senest som Hodel i Det Ny Teaters opsætning af "Spillemand på en Tagryg". Hun har desuden givet en række koncerter med bl.a. Odense Symfoniorkester og Promenadeorkestret. Vi skal høre uddrag fra Isabels repertoire, som primært er fra den klassiske musical-genre. Derudover byder den musikalske rejse på lidt fra operaens verden, og vi skal også et smut forbi nogle af vores mest elskede danske sange.

Billetter á 100,- købes på billetbestillingen, eller kontant/MobilePay på kirkekontoret og i døren, så længe der er plads. Al overskud fra denne koncert går til Jyllinge Sogns Menighedspleje, som bl.a. hjælper økonomisk trængte familier ved juletid.

Medvirkende
Isabel Schwartzbach
Sted
Hellig Kors Kirke, Agerskellet 10, 4040 Jyllinge, Danmark
Pris
100,-