Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Eksistenscafé

NOV
17

Eksistenscafé


Dato Torsdag d. 17. november 2022, kl. 17:30
Sted Laden, Bygaden 23, 4040 Jyllinge
Eksistenscafé

I efterårets Eksistenscafé vil vi prøve at blive klogere på, hvad kristendom er. Er du nysgerrig på kristendommen, historien og begreberne, så er Eksistenscafé helt sikkert noget for dig.Hvad er højtider og hvad betyder de for os? Gudstjenesten og ritualerne, hvor kommer de fra? Hvordan blev kristendommen til? Hvad er treenigheden? Kirkens rum og historie. Dåb og nadver. Hvad er Folkekirken og dens historie, og hvad betyder den for os? Der er mange spørgsmål, og vi vil forsøge at svare ved hjælp af oplæg og samtale om emnet. Ordet er frit og alle er velkomne.

Vi starter op torsdag den 18.8 kl 17.30-19,00 og det er derefter den 3. torsdag i måneden med afslutning i november.

Vi serverer en bid brød, vand/vin og kaffe/the undervejs.


Temaet for eksistenscaféen torsdag d. 17/11 kl. 17.30-19 på Høloftet er:

Forventning.

”Forventningens glæde er den største”, skriver Søren Kierkegaard. Og hvis han har ret i det, hvad betyder det så for adventstidens forventningsglæde til julen på en måneds tid, at de første julevarer står på hylderne i supermarkederne allerede fra midten af oktober?

Og hvad er det udtryk for, at cognacbønner og brunkager, nisser og rensdyr står side om side med julekrybber og engle, stjerner og æsler?

Hvad betyder stemning og traditioner for forståelsen af julens glædelige budskab?

Kan og skal gudstjenesten Juleaftensdag løbende fornys med nye salmer og andre musikalske udtryk og indtryk?

Skal noget andet ændres?

Hvad er adventstidens og julens vigtigste budskab til os til mennesker af i dag?